Indledning
Hvem var Brems?
På landsturné
To kopier efter de originale tegninger
Invitation til et samarbejde
Tidsperspektivet
Industriens år
Filmklip
På landsturné:
 
Brems’ bedrift vakte opsigt overalt i landet. Viborg-fabrikanten drog straks i sommeren 1900 på landsturné med sin automobil. Næsten overalt skrev pressen begejstret om det rappe lille køretøj, ikke mindst hovedstadsaviserne.
 
Dagbladet Politikens unge journalist og senere chefredaktør, Henrik Cavling, fik en lang køretur helt til Lyngby. Det kom der en herlig skildring ud af, og turen gav anledning til, at avisen begyndte sin rubrik om bil og motor. Dagen efter fik den københavnske offentlighed på Langelinie demonstreret bilens køreegenskaber.
 
Salgsmateriale om  bilen havde Brems også med. Han måtte have penge i kassen, så han kunne komme videre med at udvikle den næste bil. Ingen af de otte biler, som Brems og sønnerne fremstillede på fabrikken i Viborg, var ens, idet firmaet hele tiden forsøgte at forbedre trækkraft og komfort.