Indledning
Hvem var Brems?
På landsturné
To kopier efter de originale tegninger
Invitation til et samarbejde
Tidsperspektivet
Industriens år
Filmklip
Information om bilprojekt:
 
Brems’ Motorvogn model 1, type A.
JP Group a/s, Viborg Stiftsmuseum og ildsjæle er gået sammen om at genskabe en automobil fra Danmarks første bilfabrik. Resultatet er blevet to kopier af Brems’ motorvogn model 1 fra år 1900.
 
Historien om Brems’ motorvogn er legendarisk. Om morgenen den 5. juni år 1900 tøffede et lille køretøj på fire spinkle hjul ud af værkstedsporten hos jernvarefabrikant Julius Brems i St. Sct. Mikkels Gade. Efter den første forsigtige kørsel hen over de toppede brosten, accelererede automobilen, mens chaufføren og de to passagerer hujede af begejstring. Køretøjet kom op i 2. gear, nåede den famøse fart af 20 km i timen og forsvandt i en sky af blålig benzinos ud af byen.
 
Den lille bil, som blev fremstillet på fabrikant Brems’ værksted i Viborg i 1900, var i samtiden kendt som den første danskfremstillede automobil. Dagbladet Politiken havde udskrevet en konkurrence om, hvem der herhjemme ville være først med en dansk bil, og Brems vandt præmien. Alle havde glemt, at en anden fabrikant nogle år tidligere havde været ude i det samme ærinde. Uomtvisteligt er det dog, at Brems i Viborg skabte Danmarks først bilfabrik, idet han i alt producerede otte biler i årene 1900 til 1908.