Indledning
Hvem var Brems?
På landsturné
To kopier efter de originale tegninger
Invitation til et samarbejde
Tidsperspektivet
Industriens år
Filmklip
Hvem var Brems:
 
Fabrikant Julius Brems var en produktiv og på mange måder genial fabrikant fra industriens barndom. Faderen A. L. Brems havde fremstillet låse og beslag. Julius overtog værkstedet i 1879, og snart var han i gang med en produktion af raffinerede pengeskabe i bedste ”Franz Jäger” stil.

Fra England hørte han kort efter om en ny cykeltype med lige store hjul, og Brems gik som en af de første herhjemme i gang med at producere cykler.
 
Men forsøgene i Tyskland og Frankrig med forbrændings-motoren, der trak et firehjulet køretøj, fik det for alvor til at krible i fingrene på Viborg-fabrikanten. Han hørte, at en tysk cykelfabrik i Eisenach havde indledt et samarbejde med en fransk motorfabrik omkring fremstilling af mindre køretøjer, og Brems fik sendt sine to sønner, Aage og Jacob, af sted på cykel derned.

De fik arbejde i syv måneder på fabrikken, hvor de holdt øjne og ører åbne. Deres hjemmearbejde passede de også, idet de om aftnerne tegnede og noterede. Tegningerne tog de med hjem til Viborg, hvor de naturligvis var til stor hjælp i bygningen af Brems’ første motorvogn.